Karpmans Drama Trekant

Name it to Tame it 

Det vigtige at forstå er, at selvom du klart kan identificere dig tydeligst med én af rollerne (måske ubevidst tillært i din barndom), så er det ikke nødvendigvis en fastlåst rollefordeling igennem en konflikt.

---

Karpmans Drama Trekant

Ooooohhh the drama!…

Trekanten er virkelig en interessant model til at forstå, hvad der sker (eller kan ske) i relationer, når der opstår en konflikter. For mig var bevidstheden om Karpmans Drama Trekant – og opfordringen til at se se på min egen adfærd i enhver konflik, stor såvel som lillebitte, virkelig en game changer.

Teorien handler grundlæggende om, at en konflikt kræver 3 ”roller” for at kunne udspille sig og at hver af disse ”roller” dybest set handler om at få sine behov mødt. Teorien blev i sin tid nedskrevet af Dr. Stephen Karpman og bruges vidt og bredt i forhold til forståelsen af konfilkter.  

Han definerede de 3 roller som

Krænkeren der gladeligt placerer skyld, peger fingre og lade den anden part vide, at de tog fejl. Krænkeren er ofte vredladen, lidt rigid, fastlåst måske og har en udpræget ”retfærdighedsfølelse”. For at få deres behov mødt har det brug for et Offer – én de kan lade frustrationen regne ned over.

Offeret tager imod størstedelen af Krænkerens vrede og indignation. Offeret føler sig magtesløs, opgivende, måske skamfuld og misforstået. Selvom det er et ret ”hellish” sted at befinde sig, så er der også en følelse af falsk tryghed i rollen som Offer – det er nemt at søge andres medlidenhed og bede om at blive reddet.

Frelseren er en stor klump af skyld og ængstelse, der har brug for nogen af redde. Helten i fortællingen behøver nemlig ikke håndtere sine egne følelser af angst og ”hvor passer jeg ind” hed. Frelseren ser ud til at redde Offeret fra Krænkeren, men i virkeligheden bliver de begge fastholdt i deres negative adfærd. Frelseren påtager sig også ofte rollen uden at nogen har brug for dem – de vil gerne fixe, ordne og føle, at der er brug for dem.

…Vi oscillerer…

Det vigtige at forstå er, at selvom du klart kan identificere dig tydeligst med én af rollerne (måske ubevidst tillært i din barndom), så er det ikke nødvendigvis en fastlåst rollefordeling igennem hele konflikten.

Først råber du måske, for siden at føle dig overrumblet, når du bliver udfordret og snart efter trøster du din ”modstander”, når vedkommende føler sig sårbar.

Rundt og rundt i ring. Uden egentlig at tjene nogen. Måske skaber det faktisk snarere en oplevelse af skuffelse – eller gisp… vrede og foragt – når diskussionen er slut.

Findes der mon så en løsning?...

Selvindsigt er et godt sted at starte… og en lyst til at skabe forandring. Så kan bevidstheden om Drama Trekanten være en hjælp til at se, hvor du selv er i dramaet… og skifte kurs. Træde ud. Trække vejret. Regulere dig selv.

Dramaet og manipulationen (som det faktisk er et udtryk for) fortsætter indtil én af Jer træder ud af trekanten og bryder med det.

Krænkeren kan med bevidsthed blive til ”Udfordreren”, ved at benytte sig at klare strukturer. Udfordreren sætter grænser, udtrykker klare og tydelige forventninger og udtrykker sig respektfuldt men bestemt.

Offeret kan blive til ”Overleveren” ved at tage ansvar for at løse problemet. Overleveren udtrykker sine behov og tager handling. Husker at det ikke er svaghed at bede om hjælp. Ser sine egne styrker og opdager at de er stærkere end de troede.

Redderen kan blive til ”Coachen/Healeren”, der støtter med tydelige grænser. Coachen/Healeren lytter uden at påtage sig problemet. Giver ”hjælp til selvhjælp” og styrker ”Overleverens” tillid til egne evner.  

Raketvidenskab - eller bare en god støtte?

Jeg bruger Drama Trekanten i mit eget liv hver gang der er konflikter (i et hus med 3 pre-/teens er der ret ofte🤷🏼‍♀️🙈). Eller jeg skulle måske sige; jeg forsøger at bruge den hver gang.

For har  jeg fuldstændig styr på det nu, så jeg aldrig ”falder i” ?

NEJ SQ DA… Jeg er ikke og har aldrig påstået, at jeg er perfekt, men bevidstheden har ikke desto mindre skabt et stort skifte i mig i forhold til konflikter.

Det giver mig muligheden for at træde ud, regulere mig selv og ikke længere forsøge at beskylde nogen, påtage mig al skylden… eller forsøge at fixe, glatte ud… redde…

Det er nemlig den rolle jeg primært kan identificere mig med, som jeg har påtaget mig lige så længe, jeg kan huske og som faktisk er vildt grænseoverskridende og manipulerende. NAME it to TAME it!😉

 Det er ikke raketvidenskab, men det er VIRKELIG effektivt!

Vil du prøve det? Drøn over på min instagram og del dine tanker – på den måde kan vi hjælpe hinanden til øget bevidsthed.