Tanke-kulter og Selv-Initiation
Findes der Tankekulter i yoga?
Oh HELL yess!!!
I en artikel for Cult Research & Information Center skriver Janja Lalich, en amerikansk forfatter og professor i sociologi, om det socialpsykologiske perspektiv af kulter i dag.
Det er fascinerende at læse om, hvordan new age-kulter fra 60’erne og 70’erne er blevet erstattet af andre. Sekter stadig trives i vores samfund - også selvom de har en anden form - og denne artikel fremhævede for mig, hvordan mit eget liv er blevet påvirket af deltagelse i kulter, som jeg måske kun vagt havde opfattet som sådan.
I artiklen dækker Janja Lalich forskellige kategorier af sekter og henviser til en undersøgelse, som fastslår, at så mange som 10-20 millioner mennesker i USA har været i en eller flere kult-grupper på et tidspunkt inden for de seneste år.
Hun beskriver en tydelig magtstruktur og opdeler det i 4 dele:
1) Karismatisk Autoritet
2) Transendent trossystem
3) Kontrolsystemer
4) Indflydelsessystemer
Janja bruger disse fire dele til at beskrive kultens tankegang og forklare, hvorfor nogle sektmedlemmer opfører sig eller handler på måder, der synes at være i fuldstændig modsætning til deres egeninteresse.
Og det er her, artiklen bliver virkelig interessant, hvis man som jeg er optaget af "tankekulter”.
Hun skriver:
"...når processen fungerer, er både ledere og medlemmer låst ind i en "afgrænset virkelighed" - det vil sige et selvforseglende socialt system, hvor hvert aspekt og enhver aktivitet genbekræfter systemets gyldighed. Der er ikke plads til at afkræfte information eller andre måder at tænke eller være på.”
I den kontekst kommer organisationens eller systemets "velbefindende" altid først, og medlemmets tankemønstre bliver så indskrænkede, at faren for at blive “smidt ud” eller “bortvist” fra “fællesskabet” er den ultimative pris.
Og er det ikke i vid udstrækning det samme som vores tankekulter? Indoktrinering, forstærkede tankemønstre, der indsnævrer os og afholder os fra at leve et liv med muligheder, kreativitet og frihed – med det formål at "passe ind" og være en del af et socialt system?
Det tror jeg!
At identificere tankekulter i f.eks. religiøse eller politiske sammenhænge er ret ligetil, i det mindste hvis du står "udenfor og kigger ind". Det er indlysende for mig, at enhver, der står INDE, kunne opfatte det helt modsat, og formentlig vil afvise enhver anklage om kultiske tanker, ligesom man ville opleve det i en "rigtig” kult.
Det er sværere at identificere tankekulter på mindre iøjnefaldende steder. Det gør dem bare desværre ikke mindre potente - for de findes overalt. I familier, i skoler, i lande… sågar i små fitness-centre, foreninger eller i vennergrupper og “kliker”.
JANTELOVEN
En tankekult, som jeg er vokset op med, og som er vævet gennem hele den danske kulturs grundstof, er Janteloven.
Lige fra måden vi bliver opdraget på, til måden vi er uddannet på, måden vi klæder os på og måden vi indretter vores hjem på. Det påvirker alle aspekter af livet og har enorm indflydelse på, hvordan vi opfatter os selv.
Forestil dig at vokse op i et samfund, der helt grundlæggende, som en uskreven og utalt lov, fortæller dig, at du IKKE bør skille dig ud, ikke skinne, ikke være anderledes, men snarere altid – for enhver pris – at passe ind.
For nogle år siden så jeg et interview med Alexander Skarsgård - han var på besøg i et amerikansk talkshow. Han havde lige vundet en eller anden pris, og i interviewet sagde han meget henkastet noget i retning af, at han på grund af janteloven ikke rigtig havde "lov" til at være stolt og fortælle folk om det.
Nogle vil sige, at det er en dyd at være ydmyg og beskeden. Faktisk nyder jeg mennesker, der udviser en stille beskedenhed og oplever ofte at det også kan være forbundet med en enorm generøsitet. Men når det at være ydmyg bliver pålagt dig helt fra fødslen, bliver det noget helt andet.
Det bliver et bånd, der binder dig, holder dig tilbage og får dig til at skamme dig, når du modtager ros af enhver art. Det giver dig lyst til at være en del af en homogen gruppe og fratager dig modet til at skille dig ud.
Jeg tror på, at vi hver især har uendelige muligheder i os. Jeg tror helt ind i min kerne på, at vi ER det guddommelige manifesteret i en menneskelig form. Men den tro kræver, at jeg lukker øjnene for den der jantelov. Det kræver af mig, at jeg har modet til at tale en meget dominerende tankekult imod.
Nogle dage er det mod større end andre gange 😉
Janteloven gør Kvantefeltet til en næsten overjordisk spilleplads. Noget uopnåeligt eller måske endda farligt. Fordi kvantefeltet og troen på, at vi er skaberne af vores egen virkelighed kræver, at vi tør træde ud af den rolle samfundet har påduttet os.
Det kræver, at vi drømmer stort og at vi tillader kreativiteten at flyde frit.
Det kræver, at vi tør skille os ud fra den homogene gruppe - der i et samfund domineret af Janteloven tilbyder en ret stor følelse af tryghed.
Det mod gør dig på en gang utrolig stærk, men også sårbar og måske ind imellem ensom?!
Tankekulter og yoga
Som yogalærer ønsker jeg, at du omfavner muligheden for, at du i virkeligheden er en grænseløs kilde af kraft og styrke.
Jeg håber inderligt at du oplever, at du har ubegrænset adgang til at skabe transformation indefra. At du er fantastisk og at du altid føler dig opmuntret til at sprænge rammerne og være dit helt eget unikke strålende selv.
Mest af alt ønsker jeg, at du skal forelske dig i dig selv og opdage, at du kan udtrykke kærlighed til dig selv, uden at det er skamfuldt.
Det tager tid at bryde med gamle vaner og tankekulter. Det kræver mod, nærvær og en hel masse mildhed. OG så kræver det en lærer, der er i stand til at opmuntre til selvkærlighed på en måde, der føles autentisk og ægte.
Det er ikke en opgave, jeg tager på mig uden at bæve en lille smule 😉 (en kæmpe smule faktisk)… Men jeg gør det ! Og jeg gør det med medfølelse, legesyge og kæmpe stor respekt.
Findes der Tankekulter i yoga?
Oh HELL yess!!!
I bunkevis… måder man skal se ud på, hvordan man skal være klædt, hvordan yogier opfører sig. Hvad vi spiser og drikker - eller rettere, hvad vi ikke spiser og drikker 🤷🏼♀️ Du behøver ikke kigge længere end til de glitrende billeder og reels på instagram for at se et HAV af tankekulter udspille sig foran dine øjne 😉
Sandheden (min i hvertfald) er en anden. Yoga ser ikke altid kønt ud. Det føles ikke altid rart og behageligt. Du behøver ikke at have en bestemt slags tøj på, have malas på og drikke yogi te. Yogier er ikke altid slanke, venlige og/eller veganere, og vi praktiserer ikke altid smukt og yndefuldt placeret på strande eller på toppen af bjerge...
Faktisk vil jeg opfordre dig til bare at glemme alle de begrænsende overbevisninger om yoga og i stedet tillade yoga at bevæge sig i dig. Så kan din praksis skabe forandring i dig - det er nemlig det yogaen kan på den mest magiske måde!
Måske kunne du endda tillade din praksis at støtte dig i at være opmærksom på enhver tankekult, du oplever i dit liv… og måske (tør jeg sige det) kan du bruge din praksis til langsomt at bryde med dem, der hvor du mærker behov.
For selvom tankekulter på en politisk, samfundstrukturel eller religiøs skala kan være skadelige, kan de tilsyneladende godartede, mindre grader af tankekulter være lige så skadelige for dit mentale helbred.
Måske kunne du bruge din praksis – på og uden for måtten – til at tage din saft og kraft tilbage.
Måske er det tid til at du SELV-INITIERER! At du bliver den Suveræne Stormagt i din egen fortælling!
Fuck det lyder godt!! Det vil jeg gøre!